KOM OG VÆR MED – DER ER BRUG FOR DIG!

Søndag den 26. marts 2023 holder Grundejerforeningen den årlige affaldsindsamling på Farum Kaserne.
Igen i år er der brug for så mange frivillige hænder som muligt for at kunne gennemføre en effektiv affaldsindsamling på vores store smukke fællesområder. Hvis vi bliver mange nok, så vil I hver især forventeligt kunne indsamle affald i eget delområde.

Husk at hver en hånd – stor eller lille – betyder en stor forskel.

Vi mødes ved Kanonstillingen på hjørnet af Regimentsvej og Garnisonsvej kl. 10.00 hvor der er udlevering af affaldssække. Efter ca. en time i ”marken” mødes vi igen ved Kanonstillingen kl. 11.30, hvor Grundejerforeningen byder på lidt at drikke og spise til de fremmødte, som aktivt har deltaget i affaldsindsamlingen.

Tilbage til oversigten