Information fra Grundejerforeningen

Som konsekvens af myndighedernes tiltag for at mindske risiko for smitte med og spredning af Corona-virus er alle udadrettede aktiviteter og møder i forhold til grundejerforeningens drift og administration som udgangspunkt aflyst. Dette gælder bl.a. møder med Furesø Kommune, bygherre, ejerforeninger m.fl.
Vores Facility management og administrator varetager dog fortsat opgaver i det omfang, det er muligt ift. bemanding på de respektive arbejdspladser.

I bestyrelsen bestræber vi os på at opretholde arbejdet i så uændret et omfang som muligt. Dog må vi indstille os på, at det ikke i alle tilfælde er muligt. Vi beder derfor om forståelse for, at det ikke vil være muligt at besvare alle typer af henvendelser på nuværende tidspunkt og/eller at svartiderne kan være forlænget. Bestyrelsen prioriterer således akutte sager i relation til driften.

I forhold til afholdelse af den ordinære generalforsamling i maj afventer bestyrelsen myndighedernes anbefalinger på dette tidspunkt.

Vi håber på forståelse for situationen og vilkårene.

Venlig hilsen,

Bestyrelsen

Tilbage til oversigten